lørdag den 28. april 2012

Har haft travlt...

... Så derfor har der været meget stille på bloggen den sidste tid!

Der er utroligt meget arbejde og mange opgaver på uddannelsen lige nu, hvor jeg nærmer mig slutningen af det første år. Der har ikke rigtigt været tid og overskud til kreativitet udover det faglige. Men idag fik vi da lavet lidt, ungerne og jeg:

Emma trykker forsigtigt Hamaperlerne på plads
Det færdige resultat: 3 fine skåle i forskellige størrelser
                                 

Et nærbillede af de smeltede perlers struktur

Man kunne bestemt have lavet en pænere kant på skålene, men det var sådan at ungerne ville have det. Der skulle ikke laves  mere, og da det jo var deres projekt (med mig som hjælper på sidelinjen), får de lov til at bestemme. 
Vi voksne er tit for hurtige til at ville overtage og bestemme over ungernes projekter, hvilket ikke er særligt motiverende og inspirerende for børnene. 
Jeg gør det selv, så det er bestemt ikke for at spille hellig, men jeg får jo heldigvis en masse inputs og inspiration til at gøre det hele bedre, på min uddannelse, hvilket jeg bestemt forsøger at få flettet ind i vores hverdag..... Så vidt muligt.

Skålene er en gave til ungernes bedstefar, som igår væltede på sin cykel og brækkede håndleddet. Nu håber vi så han kan blive opmuntret lidt igen, når han ser de smukke farver. Og skålene kan han bruge til at opbevare dims og småtteri i. God bedring, Besse!!!



søndag den 8. april 2012

StreetArt Randers

Vi har feriegæster fra Schweiz og ville lige vise dem midtbyen i det fine forårsvejr. Og så opdagede jeg sørme den fineste StreetArt

tirsdag den 3. april 2012

Hjemmefutter...

Har længe gået og leget med tanken om sy futter efter Elsebeth Gynters mønster. Men jeg er aldrig rigtig kommet igang. Men idag skete det så og selvom jeg har bøvlet og svedt og bandet og svovlet, så blev de da meget gode.

De er langt fra perfekte, men pyt med det! 
Inspirationen til at komme igang har jeg (denne gang) fået hos hende her, selvom hendes er mere tøsede end dem jeg har lavet. Men det blir sgu så dyrt med al den terapi senere hen, hvis drengene skal rende rundt med pigesko! ;0)


fredag den 30. marts 2012

En lille påskepynt..

... blev det til idag! Jeg forsøgte mig med et lille æg. Det er faktisk quiltet med filt imellem to stykker (retro-?!) stof, som jeg engang for længe siden vandt hos hende her. Ideen fik jeg her
men jeg har så lavet min egen fortolkning. Der er hæklet med bomuldsgarn udenom, og yderst er der hæklet en bort i kniplingsgarn. Jeg ved ikke lige helt, hvordan jeg synes det er blevet. Hvad synes du???

torsdag den 29. marts 2012

Børnenes leg...

... er vigtig for mig. De skal have lov til at udfolde sig, både i kreativitet og fantasi, men når man bor 5 personer i en 4 værelses lejlighed, må man prøve at få det bedste ud af det, så vi alle kan holde ud, at opholde os der.

De vil jo alligevel helst lege dér, hvor vi voksne opholder os, så vi har forsøgt at få plads til både hyggekrog og legekøkken i stuen.

tirsdag den 27. marts 2012

Give Away hos Xo ein Ding...

Hold da nu kæft mund for er det en fed give away!! Xo ein ding har sat en pakke retrostof på højkant og den ville jeg da rigtig gerne ha fingre i. Mummenum!! :0)


mandag den 26. marts 2012

Glamrock...

... will never die

En rocktøs, det er hvad hun er - vores Emma. I hvert fald hvis hun selv skal sige det.
Og en rocktøs går jo selvfølgeligt med:

Sølv leggings
Det er da klart.
Så mor måtte igang ved symaskinen og omdanne en skøn rest sølvstof, som man havde reddet sig ved et Stof2000 raid, til et par leggings efter dette mønster.

Det er godt nok mest Rasmus Seebach og den slags hun synger med på, men i weekenden da vi så en gammel musikvideo med dem her:

AC/DC og Bon Scott

mente hun - ved synet af ovenstående sanger: "Åhhh far. Jeg tror jeg blir helt forelsket" ....
så lidt rocker er der da i hende. ;0)

At Bon Scott så ikke længere er i blandt os, og at vi sandsynligvis ville synke en ekstra gang, hvis vores kommende svigersøn skulle møde op i dén mundering til søndagsmiddagen, er en helt anden sag.

THUNDER ;0)